August 19, 2022

Woodsense deltager i MIPIM

Woodsense deltager i MIPIM

Hvert år mødes ejendomsbranchens beslutningstagere i Cannes. Med et øget fokus på ny teknologi og bæredygtighed, har MIPIM skabt ThePropel for at forbinde de største virksomheder med de nyeste virksomheder og teknologier om at tackle fremtidens største udfordringer.

“ThePropel by MIPIM Startup Competition afslører de mest lovende og innovative startups, der tackler de største urbane udfordringer rundt om i verden.” - Propel by MIPIM.

I løbet af de seneste år har Woodsense vist sig som en vigtig aktør i at fremme træ som et bæredygtigt materiale i byggebranchen. Det, sammen med sensorløsningen skaleringspotentiale, er grunden til, at Woodsense er nået dette års finale.

Teknologien bag Woodsense

Woodsense har udviklet en sensorteknologi til at fange skader i trækonstruktioner. Den trådløse fugtmåler måler træfugt, temperatur og luftfugtighed - i 10 år.

Når den indsamlede data analyseres sammen med sensorens placering og lokal vejrdata, kan uregelmæssigheder som vandlækager, utætheder eller opfugtninger, opdages.

Med en simpel opsætning af sensorer, en intuitiv platform og dataanalyse af alarmer, kan Woodsense bistå entreprenører og bygherrer i deres kvalitetssikring og til at minimere risikoen for skader på trækonstruktionen.

Den bæredygtige effekt

1. Mere træ i byggeriet

For hver m2 beton og stål, der erstattes med træ, spares verden for 1 ton CO2. For at nå vores ambitiøse klimamål skal vi i højere grad bruge bæredygtige byggematerialer. Det er en af grundene til, at f.eks. Frankrig kræver, at 50 % af alle offentlige bygninger efter 2022 skal bygges i træ.

Dog opfatter 41 % af bygherrerne fugtskader som en barriere for at bruge træ i opførelsesfasen, og 31 % i drift fasen. For at materialet kan vinde indpas, skal denne bekymring løses.

Vores løsning hjælper konsulenter, leverandører og entreprenører med at løse bygherrens fugtproblemer.

2. Affald i byggeriet

Ressourcespild i byggebranchen er større end i nogen anden branche.Da der går mange ressourcer til at udbedre skader, f.eks. I tilfælde af skimmelsvamp og råd, hjælper Woodsense markant med at minimere byggeaffald ved at tage en forebyggende tilgang til fugtstyring.

Brugen af sensorteknologi har strømlinet og minimeret spild i mange brancher - nu er det tid til, at det samme sker i byggebranchen. Og bygherre ser ud til at være klar til at omfavne det.

Woodsense har allerede fundet flere væsentlige skader og dermed reduceret et unødigt forbrug af ressourcer, herunder indtrængende vand i en kælder samt utæthed i et tag efter ikke at være lukket ordentligt.

MIPIM og fremtiden?

Ifølge MIPIM vil fremtiden bestå af intelligent energistyring af bygninger, næste generations self-storage løsninger, smarte energieffektive vinduer og sensorteknologi til byggefasen.

Alle løsningerne har intuitive platforme, som kombineret med smarte algoritmer skaber øget værdi. Det samme gælder Woodsense, der med et komplekst alarm system baseret på maskinlæring og statistik, automatisk opdager uregelmæssigheder.

For at løsningerne kan blive store og få international bevågenhed, er det ofte nødvendigt med et ekstra intelligent lag, der øger værdien af løsningen. Derfor er teamet hos Woodsense stolte af anerkendelsen af både vores skaleringspotentiale og bæredygtige påvirkning.

Woodsense deltager i MIPIM

Laura Kellgren

Content Marketer

Andre artikler