Opsætning af gateways

Opsætning af gateways

Denne artikel er ikke opdateret. Se opdateret setup guide her.

Når du skal i gang med at anvende din Woodsense fugtmåler, kan opsætningen klares på ganske kort tid, hvorefter du er klar til at monitorere dine trækonstruktioner.


Først og fremmest skal du sætte din gateway til strøm. Det kan gøres på få minutter, og du er herefter klar til opsætning af dine sensorer.


Vi guider dig her igennem opsætningen af din gateway trin for trin.

Sæt gateway til strøm

Når du modtager din gateway fra os, kommer den prækonfigureret og med sim kort. Den virker derfor, så snart den sættes til strøm.

Tidligere erfaring har vist, at det er vigtigt at tage foranstaltninger for at sikre, at din gateway ikke bliver hevet ud af stikket.

Gennemgå opsætningsguide

Din gateway er monteret med en QR kode, som du skanner med din telefons kamera, hvorefter du bliver guidet igennem nogle få opsætningsskridt. I videoen nedenfor ses hvordan opsætningen forløber:

Denne opsætning sørger for at vi ved præcist hvor din gateway er placeret og nemmere kan hjælpe, hvis noget går galt.

Placering af din gateway

For optimal dækning anbefaler vi at du

  • Placerer din gateway så højt som muligt.
  • Placerer din gateway væk fra aluminium, stål, glas og andre radiofrekvens-hæmmende områder. Den skal IKKE sættes i en typisk internet router boks.

Fejlfinding af din gateway

Hvis din gateway ikke modtager data fra sensorer, kan det tyde på, at der er problemer med antennen eller mobilnetværket.

Skulle du opleve problemer, kan du altid sende et billede af bagsiden af din gateway (som vist på billede 1) til info@woodsense.dk og så kigger vi på det med det samme.

Brug af ethernet kabel

Hvis din gateway er placeret i et område hvor der ikke er mobildækning, er det muligt at benytte sig af en ethernet kabel (netværkskabel) som vist på billedet forneden.

Bagside af gateway m. kabling og lysindikatorer.
Billede 1: Bagside af gateway m. kabling og lysindikatorer.

Sådan tjekker du om din gateway har forbindelse

I Woodsense app'en kan du se, om din gateway har sendt de nødvendige livstegn. Din gateway bør sende tegn til app’en en gang i timen.

Hvis dette ikke er tilfældet, så send en mail til info@woodsense.dk eller ring - så løser vi problemet hurtigst muligt.

Heartbeats på gateway
Billede 2: Heartbeats på gateway side i Woodsense app'en

Når din gateway er sat op, er det tid til opsætning af sensorer.